Alarmer & Adgangskontrol

Gidion IT er din totalleverandør med alt indenfor adgangskontrol, sikring og sikkerhed.

Adgangskontrol (ADK) giver fleksibilitet og øger sikkerheden.

ADK er en sikker metode til at administrere adgang til din ejendom eller virksomhed. Med et ADK system får du fuld kontrol over hvem, der har adgang til hvilke døre, og du kan styre hvem, der kan bevæge sig hvor i bygningen. Det er nemt og hurtigt at redigere de enkelte brugeres tilladelser. Det kan være effektivt, hvis en nøgle eller adgangschip går tabt, en medarbejder stopper eller en håndværker skal have adgang til bygningen i en kort periode. På den måde øger ADK sikkerheden i bygningen og sørger for, at personer, der ikke har noget at gøre i bygningen eller virksomheden, ikke har umiddelbar adgang.

 

Hvilke adgangskontrolløsninger findes der?

Som udgangspunkt findes der to overordnede adgangskontrolsystemer, online og offline. I dag er der dog flere systemer, som kombinerer egenskaberne fra online og offline systemer. Hvad der er det rigtige for din ejendom eller virksomhed, kan vi hjælpe med.

 

Offline system

Ved et offline ADK låsesystem er der ingen online kommunikation mellem døre og centralenheden. Ændringer i ADK systemet skal først foretages på en server eller via cloud, hvorefter ændringerne skal implementeres ved hver enkelt dør via en nøglebrik eller programmeringsenhed. Det betyder i praksis, at installatøren, viceværten eller en anden kyndig skal indlæse data til hver enkelt dør. Fordelen ved et offline system er, at det er billigere at etablere end online løsningen. Til gengæld vil der være større omkostninger forbundet med at få data ud til døren og selv hente loggen.

 

Online system til elektronisk adgangskontrol

Ved et online ADK låsesystem går der et datakabel eller netværkskabel ud til hver enkelt dørcontroller og/eller lås, og alt bliver styret centralt fra en server eller via cloud. Når der er behov for ændringer, skal man ændre det på serveren/cloud. Ændringerne bliver herefter ført ud til døren via et datakabel (BUS) eller et netværkskabel. Fordelen ved denne løsning er, at det er hurtigt og nemt at foretage ændringer til systemet, og man kan let holde sig opdateret med logfiler fra hver enkelt dør. Ulempen ved denne løsning er, at der vil være flere omkostninger forbundet med installering af systemet i starten sammenlignet med en offline adgangskontrol.

 

En kombination af online og offline ADK låsesystem

Mange vælger at bruge ADK som supplement til et mekanisk låsesystem. Det gør man blandt andet ved at sætte elektronisk adgangskontrol på alle fællesdøre i virksomheden eller ejendommen. Derimod bruger man en almindelig mekanisk nøgle til det enkelte kontor eller lejlighed. Fordelen ved denne model er, at du kan kombinere begge systemers egenskaber og få det bedste fra begge verdener til den bedste pris, da antallet af online døre begrænses.

 

Automatisk indbrudsalarm (AIA-anlæg)

Tyverialarmsystemer til erhverv kalder man også AIA-anlæg. En automatisk indbrudsalarm, AIA-anlæg, er kernen i moderne sikringsteknik til virksomheder, kontorer, butikker, institutioner og andre steder, hvor sikkerheden skal være i top. AIA sikrer, at der bliver givet besked til en døgnbemandet vagtcentral i tilfælde af indbrud i bygningen, lokalet eller på området. Vagtcentralen giver øjeblikkelig besked til ejeren, politiet eller en vagt, så der hurtigt kan blive taget hånd om situationen.

Det er vigtigt at betragte AIA-anlægget som en del af en samlet sikringsløsning, hvor bygningens og områdets mekaniske sikring (døre, vinduer, låse m.m.) først og fremmest skal være i orden. Man skal også have taget specifik stilling til eventuelle andre former for sikringsteknik, der passer til stedets konkrete behov. Denne helhedsbetragtning kan Gidion hjælpe med, og på baggrund af den giver vi en individuel anbefaling til den bedste sikringsløsning af din virksomhed eller ejendom.

 

Med et AIA-anlæg får du muligheder og fleksibilitet

Et AIA-anlæg har en beskyttende effekt på personer og værdier samt en stor præventiv effekt, der hindrer eller begrænser omfanget af et eventuelt indbrud. Gidion leverer flere og flere anlæg, der har integreret adgangskontrol. Det giver virksomheden eller ejeren af ejendommen en simpel administration og sparer på udgifterne til eksempelvis tabte nøgler.

 

Elementerne i et AIA-anlæg

Et AIA-anlæg består basalt set af en central og nogle detektorer (vibration, bevægelse, tryk, åbne/lukke m.m.). Dertil kommer en enkelt brugerflade, der også kan være web/app-baseret, som sikrer endnu større fleksibilitet.

 

Gidions AIA-anlæg har mange muligheder for integration til mange andre typer sikringsteknik, som f.eks.:

-          Adgangskontrol (ADK)

-          TV-overvågning (TVO)

-          Brandsikring (ABA)

-          Objektsikring

-          Tågegenerator

-          Perimetersikring

 

Tågesikring er et stærkt supplement, når du gerne vil undgå tyveri.

Tyve er effektive mennesker – de ved, at de skal arbejde hurtigt i en verden med mange typer og lag af sikringsteknik. Nogle gange lykkedes det desværre tyvene at bryde ind, og så handler det om at gøre deres muligheder for at stjæle så svære som mulige.

Her er tågesikring, som i det daglige bliver kaldt tågegeneratorer og røgkanoner, et af de mest effektive værktøjer til minimering af tyveri, da det gør tyvens arbejde nærmest umulig at udføre. Tågesikring anvendes ofte i detailforretninger, banker, tankstationer og varelagre, men den kan installeres og anvendes overalt.

 

Tagesikring med røgkanon er helt uskadelig

En røgkanon eller tågegenerator aktiveres normalt af tyverialarmen (AIA), dvs. når systemet registrerer et indbrud. Lokalet fyldes på få sekunder med en tæt, tyk, hvid røg, der gør det umuligt at se noget eller navigere i lokalet. Røgen danner en uigennemsigtig hvid mur, der er helt uskadelig for mennesker og dyr, og som ikke kræver rengøring, når den har lagt sig efter en times tid.

Dit udbytte er ikke til at tage fejl af. Den mekaniske sikring i form af hegn, låse osv. reducerer antallet af indbrud, og hvis tyven alligevel får adgang til bygningen, sørger tågegeneratoren for, at tyven ikke har mange muligheder.

 

Perimetersikring – fra fysisk hegn til sofistikeret overvågning

Helt enkelt findes der i store træk to overordnede typer af perimetersikring. Den fysiske sikring i form af hegn, der omkranser områder, hvor man ikke ønsker uvedkommende trafik, eller bomme/porte i forbindelse med indkørsler. Disse fysiske former for perimetersikring suppleres ofte med elektroniskovervågning i de tilfælde, hvor man ønsker en ekstra grad af sikring.

 

Fordele ved perimetersikring

Perimetersikring er relevant for virksomheder og institutioner, der har behov for sikring af områder rundt om bygninger. Det kan f.eks. være på byggepladser, campingpladser, havne og parkeringspladser.

Elektronisk perimetersikring har, ud over den præventive og afskrækkende effekt, to vigtige formål. Det ene er at give en tidlig alarmering, hvis uvedkommende trænger ind på området, og det andet er en bedre lokalisering af det sted på området, hvor den uvedkommende er trængt igennem den fysiske afgrænsning, det kunne eksempelvis være hegnet.

 

Gideon kan hjælpe dig med flere former for perimetersikring

Der findes mange forskellige former for mekaniske og fysiske perimetersikringer, og dertil kommer der endnu flere typer af elektroniske sikringer. Du kan herunder se nogle eksempler på elektronisk perimetersikring:

-          Infrarøde sensorer

-          Laserscannere til facader

-          Zoneinddeling – aktivering af kameraer, sirener og lys

-          Varsling til intern og/eller ekstern kontrolcentral

-          Integration med andre typer sikringsteknik

-          Termiske kameraer

 

TV-overvågning giver overblik og sikkerhed

Der findes i dag mange typer sikringsteknik, og blandt dem er TV-overvågning/videoovervågning et af de mest efterspurgte. Flere og flere virksomheder, butikker, institutioner og skoler har fået øjnene op for de muligheder, denne sikringstype giver. TV-overvågning kendes også som TVO, CCTV, kameraovervågning, videoovervågning osv., og denne form for sikringsteknik benytter man ofte tæt på bygninger, ved adgangsveje og inde i bygninger.

 

Fordele ved TV-overvågning/videoovervågning

Vores kunder bruger TVO-anlæg til mange forskellige formål, f.eks. som ekstra sikring af udvalgte områder, lokaler og bygninger. Det kan også være som supplement til patruljering eller som egentlig erstatning for patruljering. Med TV-overvågning opnår du et større, bedre og hurtigt overblik over alle områder, ude som inde, hvilket giver stor tryghed, og ofte spares eller reduceres omkostningerne til bl.a. vagter. Overblikket giver også en tidlig varsling af uvedkommende trafik på området, og giver dig en mulighed for hurtigt at reagere.

Ved brug af automatiseret videoanalyse i TV-overvågning, er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for mulighederne:

-          Bevægelsesdetektion: Bevægelsesdetektion bruger man til at opdage bevægelse i den observerede scene.

-          Genkendelse: Ansigtsgenkendelse, automatisk nummerpladegenkendelse, objekttype eller farve kan genkendes af videoanalyse og kan derfor bruges til at aktivere, åbne, alarmere eller noget helt fjerde.

-          Tamper-detektion: Tamper-detektion bruger man til at finde ud af, om TVO-kameraet er dækket til, blevet drejet eller om videosignalet er blevet afbrudt.

-          Flamme- og røgdetektion: IP-kameraer med intelligent videoovervågningsteknologi kan bruges til at opdage flammer og røg på max 15-20 sekunder på grund af den indbyggede DSP-chip. Chippen arbejder med algoritmer, der analyserer de videoer, der er taget i forbindelse med flamme- og røgegenskaber som eksempelvis flimmerforhold, farvekrominans, form, mønster og bevægelsesretning.

-          Dynamisk maskering: Dynamisk maskering er maskering af private eller fortrolige områder i billedet.

Skulle uheldet være ude, og der sker tyveri eller hærværk, giver TV-overvågning en bedre identifikation af synderen, og det eliminerer tvivl og unødvendig mistanke. Et TVO-anlæg hjælper også med at kortlægge almindelig trafik i bygninger og områder, og du kan dermed bruge optagelserne til at optimere brugen af faciliteterne. Skiltning med TV-overvågning er et lovkrav som også har en præventiv effekt.

 

Du finder TV-overvågning i mange størrelser og med en høj grad af integration

Et TVO-anlæg kan bestå af enkle men også mere sofistikerede elementer, som man sammensætter til den optimale løsning i forhold til behovet. Du får altid en driftssikker og skalerbar løsning, når Gidion udarbejder og installerer en løsning med TV-overvågning i din virksomhed eller på din ejendom.